1. Regeringen har sat uddannelse i fokus
· Uddannelse er et hovedpunkt for regeringen – det fylder omtrent 1/5 af regeringsgrundlaget. Danmark skal møde globaliseringen ved, at vi gør Danmark til et førende videnssamfund. Alle skal med i denne udvikling.
· Vi skal være bedre til at uddanne alle unge. Og bedre til at forny uddannelsen gennem livet. Det er helt centralt i regeringsgrundlaget. For det er en kæmpe udfordring, at ca. 20 % af de unge ikke får en uddannelse. Det kan vi ikke lade passere. Andelen, der får en uddannelse, skal op!
· En af følgerne af globaliseringen er outsourcing og automatisering. Det rammer de kortuddannedes arbejdspladser hårdt. Medarbejdere med få færdigheder er de mest udsatte. Når virksomheder omstiller sig og indfører ny teknologi, er medarbejderne mindre parate til omstillingen, hvis ikke de kan læse, skrive eller regne. Så lurer faren for afskedigelse.
· Forberedende voksenundervisning – FVU – er et af de midlerne til at rette op på de manglende færdigheder. FVU blev sat i verden for at opkvalificere danskernes grundlæggende læse- og regnefærdigheder.
· Målgruppen er stor: I følge OECD har cirka 1 million danskere med tilknytning til arbejdsmarkedet behov for at forbedre deres læse- og regne-færdigheder. FVU er en vigtig brik, når vi skal forebygge udstødelse og marginalisering for disse mange voksne danskere.
2. Evalueringens positive konklusioner
· Derfor er evalueringens resultat glædeligt. FVU-tilbuddet fungerer, og det fungerer godt! Evalueringsrapporten konkluderer, at FVU-loven i praksis lever op til sit formål: At styrke voksnes muligheder for en aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.
· Evalueringen er livsbekræftende læsning for os alle. Rapporten dokumenterer nemlig, at FVU er kendetegnet ved et frugtbart voksenpædagogisk miljø, og at undervisere og ledere på FVU er engagerede i deres arbejde.
· Kursisterne tager også godt imod tilbuddet. Ifølge rapporten føler de sig trygge, og de er tilfredse med det faglige niveau. De får et stort personligt og socialt udbytte af FVU. Og en del kursister bruger FVU som springbræt til yderligere uddannelse..
· Det er bestemt positivt, at fundamentet er i orden – at ordningen fungerer godt. Men vi må fastholde vores høje ambitionsniveau og også se på, om der er forhold, som kan forbedres? Evalueringen kommer med en række anbefalinger og forslag til forbedringer. Jeg vil kommentere et par af dem.
3. Evalueringens anbefalinger
Aktiviteten
· For det første er det fremhævet i evalueringen, at FVU-lovens
aktivitetsmål ikke er nået. Det vil sige, at der har været
færre kursister på FVU end forventet. Det gælder især
for FVU-matematik.
· De seneste aktivitetstal er fra 2003. Der var i alt knap 20.000 deltagere på FVU i 2003. Forventningen var 28.000.
· Det ligger naturligvis under skønnet. Men vigtigst er, at aktiviteten på FVU – både FVU-læsning og FVU-matematik – er steget år for år. I gennemsnit med 30 procent om året.
· Derudover har regeringen gjort en stor indsats for at fjerne barrierer for brugen af FVU. Det er ikke er let at tage FVU ved siden af jobbet, når man har en familie og andre private gøremål. Mange har måske heller ikke den store lyst til at komme tilbage på skolebænken. For virksomhederne – særligt de små og mellemstore virksomheder – kan det være svært at afse tid til, at medarbejderne opkvalificerer sig.
· Det har vi gjort noget ved. I løbet af 2004 og 2005 har vi fjernet en række barrierer for en øget FVU-aktivitet: Vi gav med forårspakken i 2004 flere mulighed for at få godtgørelse til FVU. Derudover forhøjede vi fra januar 2005 refusionstaksten til FVU og afsatte 2,5 millioner kroner om året i fire år til opsøgende FVU-konsulenters arbejde. Dermed er der langt færre barrierer for voksnes opkvalificering af de fundamentale færdigheder.
· En anden barriere er kendskabet til ordningen. I efteråret gennemførte ministeriet, Amtsrådsforeningen og alle amterne informationskampagnen ”Spids pennen”. En undersøgelse viser, at kendskabet til FVU et blevet bedre: 44 procent kunne huske kampagnen ugen efter dens afslutning, hele 14.000 besøgte kampagnens hjemmeside, og kampagnen skabte kontakt til 253 virksomheder. Kommunikationseksperter siger, at Carlsberg ville være glade for så flotte resultater.
Tosprogedes benyttelse
af FVU
· For det andet viser evalueringen, at mindst en tredjedel af FVU-deltagerne
er tosprogede. Og at knap halvdelen af deltagerne på de to laveste trin
i FVU-læsning er tosprogede.
· Evalueringsgruppen vurderer, at flere af de tosprogede deltagere på FVU har behov for en mere målrettet undervisning. Og at det behov bør dækkes af andre tilbud end FVU.
· Det er et udsagn, vi tager alvorligt. Ministeriet iværksætter til august i 2005 et forsøg med dansk som andetsprog på basisniveau. Forsøget laves i regi af den Almene Voksenuddannelse (avu). Deltagerne på FVU – tosprogede eller ej – skal naturligvis have udbytte af undervisningen. Om det kræver yderligere tiltag eller justeringer– det ser vi nærmere på nu.
Støtteundervisning
· For det tredje konstaterer evalueringsgruppen, at FVU i nogle tilfælde
anvendes som støtteundervisning. Og at det sker på en måde,
der ikke falder inden for FVU-lovens målsætning. Det anbefales derfor,
at unge og voksne med læse- og regneproblemer tilbydes en målrettet
støtteundervisning undervejs i deres uddannelse.
· De mest oplagte uddannelser for unge og voksne, der har svært ved at læse og regne, er erhvervsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser. Inden for begge skoleformer er der allerede mulighed for støtteundervisning – bl.a. til gavn for studerende med læse- og regneproblemer.
· Til de voksne, der tager en erhvervsfaglig efteruddannelse, oprettes der i år såkaldt "Ord- og regneværksteder". Formålet med værkstederne er at styrke voksnes muligheder for at gennemføre erhvervsrettet efteruddannelse.
· Mulighederne er der. Vi forholder os løbende til, om de er tilstrækkelige, og om FVU udbydes i overensstemmelse med hensigten.
4. Regeringsgrundlaget og Trepartsudvalget
· Når det er sagt, så løser FVU ikke alle udfordringer. Den enkelte voksen- og efteruddannelse skal ses i en bredere sammenhæng.
· Vores mål er klart. Kortuddannede skal have gode muligheder for at sikre sig de kompetencer, der er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet.
· Derfor har regeringen nedsat et trepartsudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Trepartsudvalget skal komme med forslag til, hvordan vi sammen kan løfte fremtidens voksen- og efteruddannelsesindsats – herunder også for læse- og stavesvage samt for tosprogede. Udvalget kommer med sine anbefalinger inden udgangen af 2005.
· Derudover vil regeringen fremlægge en bred, national handlingsplan for læsning. Handlingsplanen skal sikre, at børn, unge og voksne får de bedste muligheder for at forbedre deres læsefærdigheder.
· Vi skal forbedre den enkeltes muligheder – på arbejdsmarkedet og for at tage en uddannelse. Men også for at forstå sin egen selvangivelse. Læse aviser og følge med.
· Der er behov for en særlig indsats over for de mange tusinde voksne, der ikke har de grundlæggende færdigheder på plads. Med handlingsplanen for læsning og trepartsudvalgets arbejde skal vi sikre, at vi har de rette tilbud til voksne med vanskeligheder med at læse, skrive eller regne.
5. Kommunalreform
· Den nye kommunalreform vil få betydning for voksenuddannelsesområdet. Med kommunalreformen forankres FVU på Voksenuddannelsescentrene (VUC). VUC omdannes til selvejende institutioner, og driftsansvaret overtages af staten.
· Det sker for at styrke sammenhængen mellem de forskellige uddannelsestilbud til voksne: Dels mellem VUC, gymnasiet og hf, og dels mellem de almene tilbud på VUC og de erhvervsrettede tilbud på AMU-centre og erhvervsskoler.
· Med kommunalreformen får institutionerne mere ensartede vilkår og dermed et bedre grundlag for at samarbejde.
· Et andet område, hvor der sker ændringer, er på området for undervisning af ordblinde. Den undervisning flyttes fra loven om specialundervisning til loven om FVU. Det vil forbedre tilbuddet, fordi det skaber større sammenhæng og synlighed i de tilbud, vi har til voksne med brug for læseundervisning.
· Et vigtigt skridt mod denne udvikling er taget med konferencen i dag. Det er dejligt at se så mange, der er interesserede i emnet.
6. Afrunding
· Den overordnede konklusion på evalueringen af FVU er, at FVU-tilbuddet i store træk fungerer, som det skal. Det er positivt. Med evalueringen i hånden vil vi nu foretage de nødvendige justeringer.
· Justeringerne skal ses i sammenhæng med, hvad der ellers er sket på området. I 2004 blev der foretaget en lang række lovændringer på området, og vi iværksatte den omtalte oplysningskampagne ”Spids pennen”. Vi skal også se justeringerne af FVU i sammenhæng med trepartsudvalgets anbefalinger, den nationale handlingsplan for læsning og kommunalreformen. Ændringerne af FVU er ikke en opgave, som vi kan se på isoleret fra området i øvrigt.
· Der er sat mange skibe i søen med betydning for FVU’ens plads og udvikling i både nær og lidt fjernere fremtid. Derfor skal vi afvente, at de kommer i havn. Det meste vil ske i løbet af 2005.
· En ting er rammerne. Noget andet er den enkeltes og virksomhedernes syn på – eller måske fordomme imod – at blive undervist i at lære at læse, skrive og regne.
· Det syn skal vi ændre. Og det er en opgave, der berører os alle: Myndighederne, ja. Men også institutioner, organisationer, virksomheder – og den enkelte voksne selv. Alle må træde i karakter. For at få landets voksne til at blive bedre til at læse, skrive og regne. Til gavn for dem selv og til gavn for fællesskabet.
Fra
Undervisningsminister Bertel Haarders tale ved Landsforbundet
af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) - LVU´s konference i anledning
af offentliggørelsen af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) evaluering
af Forberedende Voksenundervisning (FVU). Onsdag den 9. marts 2005, kl. 10.15
til 10.30, Landstingssalen, Folketinget. - http://presse.uvm.dk/taler/bh/090305.htm?menuid=600510
1. Indledning
· Har man gennem det sidste halve år sagt OECD på skoleområdet, så har man også sagt PISA. Men OECD er heldigvis langt mere end det!
· I marts fremlagde OECD en rapport om voksnes læring (Promoting Adult Learning) – en undersøgelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen i 17 lande igennem de sidste fem år. Og her ligger vi faktisk i top inden for voksen- og efteruddannelse.
· Danmark bliver – som de andre nordiske lande – fremhævet som et godt eksempel. For det første fordi næsten halvdelen af danskerne svarer, at de ikke ser økonomiske barrierer for deres efteruddannelse. Og for det andet fordi Danmark er et af de lande, der er bedst til at få dem med lidt eller ingen uddannelse ind på voksen- og efteruddannelser.
· I rapporten bliver det fremhævet, at de danske reformer på AMU-området og en øget satsning på vurdering og anerkendelse af realkompetence er noget, andre lande kan lære af. Så kortuddannede på en fleksibel måde kan få de kompetencer, der er og bliver brug for på arbejdsmarkedet.
· I 2004 tog mere end en kvart million danskere en AMU-uddannelse. Den indsats – sammen med en stor satsning på almen voksenuddannelse – kan vi godt være bekendt.
· Uddannelse fylder meget i regeringsgrundlaget. Det er ingen tilfældighed. Udfordringerne de kommende år er klart beskrevet.
2. Globaliseringens udfordringer
· Uddannelsesindsatsen er noget af det vigtigste, når vi skal gøre Danmark til det førende videnssamfund, som vi ønsker.
· Store arbejdspladser rykker i disse år produktionen til lande, hvor lønniveauet er lavere end i Danmark. Det er en konsekvens af det stadig mere globaliserede samfund, som på godt og ondt danner rammen om vores liv. Derfor er det helt afgørende, at vi kan konkurrere på viden. På ideer. Og på evnen til at omstille os og finde på nye løsninger.
· Vi har et godt udgangspunkt for at klare os i en globaliseret verden. Men det kræver, at vi kan omstille os og øge vores kompetencer.
· Omstilling er helt afgørende i den store og stigende jobomsætning, vi har på det danske arbejdsmarked. Det Økonomiske Råd fortæller i sin sidste rapport, at der hvert år nedlægges cirka 260.000 arbejdspladser i Danmark. Heldigvis skabes der på samme tid mindst 260.000 nye arbejdspladser!
· Dette højere og højere kompetencebehov rammer især de grupper, der ikke har megen uddannelse i forvejen. Derfor er det afgørende, at vi har et offensivt voksen- og efteruddannelsessystem, der løbende kan uddanne disse mennesker, så de får de kompetencer, der matcher de nye krav.
· Livslang læring for alle er en forudsætning for, at Danmark kan stå mål med de udfordringer, vi kommer til at stå overfor.
· Voksen- og efteruddannelse er også vigtigt, fordi det danske samfund skal bevare sin sammenhængskraft. Vi ønsker ikke et opdelt samfund med en elite, der kan klare det hele, og en restgruppe, som er truet af ledighed og sociale problemer.
· Vi skal ikke konkurrere på løn, ganske enkelt fordi vi ikke kan. Danske virksomheder skal konkurrere på verdensmarkedet. Når det koster 70 kroner at transportere et fjernsyn til 3.500 kroner rundt om jorden, så er det ikke transportomkostningerne, der afholder nogen fra at flytte produktionen til Fjernøsten.
· Det er heller ikke lønnen. I det vestlige Kina er lønningerne så lave, at en dansk virksomhed her kan ansætte 60 ufaglærte medarbejdere for én dansk medarbejders pris.
3. Trepartsudvalgets arbejde
· I dag har vi omkring 700.000 mennesker på arbejdsmarkedet svarende til 25 procent af arbejdsstyrken, som alene har afsluttet en grundskoleuddannelse.
· Hertil kommer 200.000, som har en almengymnasial uddannelse, men som ikke har nogen erhvervsrettet uddannelse.
· Derfor er vores mål klart. Mennesker med de laveste kompetencer skal have bedre muligheder for at efteruddanne sig. De skal kunne det, der er nødvendigt for at begå sig på arbejdsmarkedet.
· Regeringen har derfor nedsat et trepartsudvalg. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil vi kortlægge hele viften af voksen- og efteruddannelser. I en senere fase skal vi diskutere, hvordan vi kan styrke den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats.
· Alle skal gøre en indsats. Vi skal have flere i arbejde, og det er nødvendigt med særligt fokus på de udsatte grupper, herunder indvandrere og læse- og stavesvage, der har bøvl med bogstaverne.
· Vi skal have et overskueligt og brugervenligt voksen- og efteruddannelsessystem. Ressourcerne skal udnyttes bedre. Og vi skal motivere og engagere – især dem, der i dag står fremmede over for efteruddannelse.
· Udvalget skal opstille modeller for, hvordan vi bedst styrker arbejdsstyrkens kompetencer. Det bliver et centralt tema, hvordan samspillet mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige skal være – også vedrørende finansieringen.
· Nu venter alle spændt på, hvilke ideer og forslag Trepartsudvalget vil præsentere. Det ved vi først i løbet af efteråret 2005.
4. Om AMU-reformen
· AMU er et uddannelsesområde, som altid er på vej og i bevægelse. Lige fra AMU så dagens lys for 45 år siden, har uddannelserne forholdt sig aktivt til ændringer på arbejdsmarkedet: Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, ændringer i arbejdsorganiseringer, den teknologiske udvikling og overgangen fra industrisamfund til vidensamfund.
· Nu hedder overskriften som sagt "Danmark i den globale økonomi". AMU-reformen matcher den udfordring.
· Med reformen har vi fået den yderligere dynamik og fleksibilitet, som er helt afgørende for, at uddannelserne kan følge med de hastige forandringer i samfundet. Reformens styrke er, at den flytter beslutningerne ud til skolerne, for det er dem, der møder brugerne og brugernes behov.
· Det er skolens ansvar at overvåge arbejdsmarkedets behov for de AMU-uddannelser, som er skolens kerneområde. Der skal normalt mange brikker til at pusle den mosaik sammen, som giver skolen et solidt grundlag for at prioritere sin indsats rigtigt.
· En af de vigtigste brikker er skolernes arbejde i marken. Det er nemlig ikke godt nok at planlægge efter, at de samme store virksomheder kommer igen år efter år. Der skal også samarbejdes med mange små og mellemstore virksomheder for at afdække det virkelige behov og sammensætte det rigtige udbud.
· Skolerne skal hjælpe virksomheder og medarbejdere med at finde frem til de relevante uddannelser blandt de mere end 2.500 uddannelser i AMU. Uddannelserne bør være brugbare – for den enkelte virksomhed og for den enkelte medarbejder.
· Det er skolen, der skal hjælpe virksomheden og medarbejderne med at planlægge, hvor og hvornår uddannelsen skal foregå, og hvor længe den skal vare. Måske passer det bedst, at uddannelsen foregår på virksomheden – så er det en mulighed.
· Måske passer det bedst, at nogle af medarbejderne begynder på uddannelsen allerede på mandag – så er det en mulighed. Måske har alle medarbejderne ikke behov for lige megen undervisning – så står de af, efterhånden som de når uddannelsens mål.
· Men det enkelte AMU-mål skal stadig give landsdækkende kompetence. Ellers ville der være tale om ren virksomhedsstøtte. Landsdækkende kompetence betyder, at medarbejderen både kan bruge sine nye kompetencer hjemme på virksomheden, og at han eller hun kan bruge kompetencerne på andre virksomheder. Det giver mobilitet på arbejdsmarkedet, og det bliver der brug for.
· Regeringen gav i december en redegørelse til Folketinget om anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne. Den sætter fokus på, hvordan vi gennem en bred indsats i alle dele af uddannelsessystemet kan give den enkelte bedre muligheder for at bygge videre på sine kompetencer. Uanset om de stammer fra arbejdslivet, fritidslivet eller uddannelsessystemet. Realkompetencer handler om, hvad den enkelte faktisk kan.
· At blive dygtigere til at knytte an til det, den enkelte kan i forvejen, betyder også, at virksomheden ikke skal undvære medarbejderen i længere tid end nødvendigt, og medarbejderen risikerer ikke at skulle lære det samme to gange – det er dræbende for motivationen. Det betyder, at vi får mere for pengene.
· Omdrejningspunktet for det nye AMU og en bedre brug af den enkeltes ressourcer er samspillet mellem skole, virksomhed og medarbejdere. Uden det samspil bliver det umuligt at løfte de kommende års enorme opgave med kompetenceudvikling for ufaglærte og faglærte.
5. Konklusioner fra rapporten: "AMU i nye klæder"
· Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE) har taget initiativ til, at forskere har kigget nogle skoler over skulderen og taget temperaturen på AMU.
· Har skolerne påtaget sig ansvaret for at implementere Nyt AMU? Svarer udbuddet, sammensætningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne til behovet?
· Temperaturmålingen er et godt initiativ, fordi den ikke skal bruges til at pege fingre, men til at sprede den gode praksis til de andre skoler.
· Jeg tror også, at temperaturen bliver målt på et godt tidspunkt. Et år er ikke lang tid til at implementere en stor reform – især kan det være vanskeligt på de skoler, som netop er blevet til som fusioner af AMU-centre og erhvervsskoler. Men processen er kommet i gang, så der er mulighed for at sætte fokus på væsentlige problemstillinger og komme med forslag til god praksis.
· Ud fra rapporten drages flere interessante konklusioner.
· For det første hæfter forskerne sig ved, at på de erhvervsskoler, hvor Nyt AMU opleves som mest nyt, synes der at være sket mindst.
· På AMU-centre, hvor konceptet mere opleves som en understøtning af god praksis, er Nyt AMU i højere grad blevet indarbejdet som en naturlig og markant del af hverdagen.
· Uanset om den lokale AMU-udbyder er et AMU-center, en erhvervsskole eller for den sags skyld en privat udbyder, skal virksomheder og medarbejdere over hele landet kunne forvente at få målrettede og fleksible ydelser.
· Efter en indfasningsperiode forventer jeg, at alle skoler kan levere et fleksibelt og målrettet udbud af AMU-uddannelser.
· For det andet konkluderes det, at AMU på nogle fusionerede skoler endnu ikke har fundet sin rette indplacering. Målet er jo større og stærkere skoler, der kan levere et bredt udbud. Forskerne mener, at det kræver en synlig organisatorisk placering, for at AMU-uddannelserne kan få en fremtrædende placering, når de fusionerede skoler skal prioritere aktiviteter og markedsføring.
· Det er helt afgørende, at skolernes organisering og kompetencer sikrer, at der fortsat er stærkt fokus på AMU-uddannelserne – som et selvstændigt, erhvervsrettet uddannelsessystem for voksne. Den uddannelsesindsats er afgørende i den voldsomme jobomsætning på arbejdsmarkedet.
· For det tredje konkluderer folkene bag rapporten, at mange bestyrelser og ledelser i 2004 har stået lidt tøvende over for opgaven med at lægge en strategisk udbudspolitik, der afspejler behovet på det lokale arbejdsmarked.
· Men som sagt er dette en første analyse af det nye AMU, baseret på samtaler med et begrænset antal skoler (9 i alt), der ikke kan siges bredt at repræsentere alle AMU-udbydere.
· I ministeriet noterer vi os i øvrigt, at kvaliteten af udbudspolitikkerne er blevet væsentligt bedre i år.
· Endelig fremlægges der i rapporten for mig at se et ønske om, at vi sender flere penge. Nu er flere penge jo ikke nødvendigvis det samme som, at kvaliteten bliver bedre. Når vi i forvejen er villige til at bruge mange penge på voksen- og efteruddannelse, er det, fordi vi synes, at det er vigtigt. Men derfor skal vi naturligvis også løbende sikre os, at kvaliteten følger med.
· Hvis skolernes udbud ikke matcher behovene for nødvendig kompetenceudvikling, kan ufaglærte og faglærte ikke fastholde deres job og mobilitet. Og så bliver det umuligt at skabe flere arbejdspladser.
5. Afrunding
· Jeg har noteret mig, at det er en krævende opgave for skolerne og parterne at aflæse, hvad der løbende kan være behov for af uddannelse i lokalområdet. Det må vi i fællesskab arbejde videre med.
· Jeg har også noteret mig, hvor svært det kan være at slå to institutioner sammen – især hvis man kommer ind som lillebror og skal finde sine egne ben i et stort hus.
· Og jeg er glad for, at vi allerede nu – efter det første år med Nyt AMU – er blevet kigget efter i sømmene. Det har givet os en idé om, hvordan vi bedst udnytter AMU’s fulde potentiale og dermed sikrer den bedste udnyttelse af ressourcerne.
· Vi skal understøtte omstillingen på arbejdsmarkedet. Vi skal forhindre, at økonomiens globalisering skaber et A- og et B-hold i Danmark. Der skal ikke sidde nogen på bænken og se på, at de andre løber rundt og spiller ude på banen. Derfor skal vi holde fast i de gode resultater på AMU-området og satse på en øget anerkendelse af realkompetencer.
Fra
Undervisningsminister Bertel Haarders tale ved AMU-konferencen 2005 den 6. april
2005 - http://presse.uvm.dk/taler/bh/060405.htm?menuid=600510
Uddannelse i Danmark: Grundskolen - folkeskolen Uddannelse i Danmark - Folkeskolen giver uddannelse for alle børn og unge.
Uddannelse i Danmark: Voksen- og efteruddannelse Uddannelse for voksne - Forberedende Voksenundervisning - Voksen- og efteruddannelse ved AMU – politiske sigtelinjer.
Uddannelse til ingeniør i Danmark - ingeniøruddannelse og hvordan vi undgår mangel på ingeniører i Danmark.
Forsiden: Denmark - Danmark Basic information about Denmark - Danmark: culture, geography Denmark - Tourist information - guides - hotels, accomodation, attractions.
www.Denmark-Danmark.com/uddannelse-for-voksne.htm